BEHIND THE SCENES – NATURES COLLECTIONS EGEN SYSTUE
Denne gang tager BEHIND THE SCENES dig med ind i vores leverandørs helt egen systue. Hos NATURES Collection sætter de og vi en ære i at designe og skabe lækre kvalitetsprodukter. Derfor er det også helt fantastisk at have en leverandør med egen systue lige ved hånden.
BÆREDYGTIGT DESIGN
Bæredygtighed spiller en stor rolle i både design og produktion, og det giver os rig mulighed for at lave en masse forskellige produkter.
Vores leverandør har ligesom os selv en stor respekt for naturen og dyret i sin helhed og derfor samler vi f.eks. alle rester der normalt vil gå til spilde, og skaber nye produkter ud af det. Det kan være små rester af pels, som bliver brugt til accessories, såsom en nøglering eller andet lækkert til din hverdag.
CUSTOMIZED DESIGNS
Det gode ved at have vores egen systue lige ved hånden er, at vi kan lave specialordrer på puder, tæpper, sammensyede lammeskind og meget mere. Har du et ønske til et produkt, i en bestemt form eller farve, så vil vi altid gerne hjælpe med det.
MØD VORES SYERSKER
Kristina, Linda og Viliute kommer fra Letland og har arbejdet hos NATURES Collection i godt og vel 1 år.
Viliute og Linda er godt i gang på pelsmaskinerne.
Kristina har tidligere erfaring med design og nu trives hun i en hverdag fyldt med pels og skind.
Om arbejdet i systuen fortæller Kristina:
“Det er hyggeligt at arbejde her, en arbejdsdag er aldrig ens. Der sker noget nyt hver dag og vi har både større bestillinger og mindre specialordrer”.
Vores praktikant, Susanne har bl.a. en stor interesse for håndværk og design.
Hun fortæller bl.a.:
“Det er rart at være her, og vi tager os god tid om arbejdet og er omhyggelige med produkterne. Og så er det spændende at prøve at sy på en pelsmaskine”.
Her er Susanne i gang med at lave farveprøver af små rester, der normalt vil gå til spilde.
Kom og besøg os i landlige omgivelser, i Soleskov, vi glæder os til at lave netop det produkt du ønsker.